Fobier
Fobisk angst er betegnelsen for angst for bestemte situationer eller genstande. En stor del af befolkningen har fobisk angst i større eller mindre grad.
Fobisk angst
Fobisk angst er betegnelsen for angst for bestemte situationer eller genstande. En stor del af befolkningen har fobisk angst i større eller mindre grad.
I de fleste tilfælde lever man sit liv uden større problemer forårsaget af fobien, men udsættes man for den fobiske situation, kan det fremkalde et egentligt panikanfald. Den fobiske angst kan gribe om sig og forstyrre hverdagen og livskvaliteten. Den fobiske angst erkendes som overdreven og urealistisk, alligevel kan den ikke kontrolleres. Der findes en lang række fobier, eksempler er forskellige dyr, fly, hospitaler, højde, tandlægebesøg og lukkede rum.
Naturligt nok undgår man steder og situationer, hvor man risikerer at blive konfronteret med genstanden for angsten. Problemet med undgåelsesstrategien er, at man ikke får muligheden for at nå til den erkendelse, at det frygtede ikke skete.
Kognitiv adfærdterapi af fobier
Kognitiv adfærdsterapi anbefales til behandling af fobier og med metoden bedres eller behandles op mod 90-95 % af alle fobier efter få timers behandling. Effekten er typisk vedvarende. Omvendt forsvinder fobier sjældent af sig selv.
Det centrale i behandlingen er eksponering, dvs. gradvist at udsætte sig selv for den fobiske situation. Behandlingen sker i et tempo, som du kan acceptere, men du vil også opleve at blive motiveret til at konfrontere din angst og til at blive i den angstfremkaldende situation, således at du vil opleve, at angsten aftager – ofte hurtigere end du regner med. Eksponeringen foregår i såvel som uden for praksissen.