Det kan være svært at forstå, hvem man er og ofte vil man således opleve en fremmedgjorthed over for sig selv (depersonalisation). Ligesom man kan have en følelse af, at det er som om, det ikke er en selv, der tænker ens tanker eller føler ens følelser. På lignende vis kan man opleve, at det er svært at føle sig i levende kontakt med omverdenen, som kan føles uvirkelig (derealisation) eller at det kan være svært at blive følelsesmæssigt påvirket. Derudover kan man opleve forholdet til sin krop som distanceret, måske med en oplevelse af, at ens krop og psyke ikke rigtigt passer sammen. Disse eksempler er kun et lille udpluk af det, man inden for den fænomenologiske psykiatri kalder ’selvforstyrrelser’. 

Ofte arbejdes der i psykoterapi af selvforstyrrelser med temaer som: 

• At få styrket din selvfornemmelse
• At arbejde med metoder til at mestre overtænkning (hyperrefleksivitet)
• At arbejde med mestringsstrategier i forhold til pseudo-obsessioner (ubehagelige inde billeder, ofte af voldelig, makaber, seksuel karakter)
• At arbejde med ambivalens (oplevelse af, at det er næsten umuligt at vælge, også når det gælder mindre hverdagsting)
• At undersøge hvad uvirkelighedsfølelsen og fremmedgjorthedsfølelsen hænger sammen med / udløses af og arbejde med strategier til at mestre disse oplevelser