Skizotypisk sindslidelse
Mange mennesker med skizotypisk sindslidelse (skizotypi) beskriver en vedvarende og oftest pinagtig oplevelse af ikke helt at kunne mærke sig selv, finde ud af hvem man er eller ikke at være i en levende kontakt med omverdenen.
Ofte beskrives desuden en følelse af fremmedgørelse, oplevelsen af ikke at være rigtigt til stede eller ikke at kunne blive følelsesmæssigt påvirket. Forholdet til kroppen kan opleves som distanceret eller man kan have en oplevelse af, at ens psyke og krop ikke rigtigt passer sammen. Disse eksempler er blot et ganske lille udpluk af det, man inden for den fænomenologiske tradition kalder ‘selvforstyrrelser’.
Skizotypi er en lidelse, der er længerevarende og man skal have haft symptomer i over 2 år, før diagnosen kan stilles. Ofte har man altid kendt til symptomerne eller også opstår de typisk i ungdomsårene.
Typiske symptomer ved skizotypi
I det diagnosesystem, vi bruger i Danmark, skal minimum 4 ud af følgende 9 symptomer være til stede, før man må stille diagnosen:
- Følelser, der er indsnævrede eller ikke passer til situationen
- Excentrisk, sært eller aparte udseende eller adfærd
- Nedsat evne til kontakt og tendens til at isolere sig
- Sære ideer eller magisk tænkning som påvirker ens adfærd og som man ikke deler med andre i en subkultur
- Mistroiskhed eller paranoide ideer
- Langvarige spekulationer, der kan ligne tvangstanker, men som personen ikke rigtig kæmper imod, og som ofte har et aggressivt eller seksuelt indhold eller drejer sig om defekt udseende
- Usædvanlige sanseoplevelser, forstyrrelser i oplevelsen af kroppen eller andre sansebedrag, fremmedoplevelse af egen krop eller fremmedoplevelse af omverdenen
- Tankegang og tale, der er vag, omstændelig, kringlet, privat eller fraseagtig
- Mikropsykoser (meget kortvarige psykoser) med udtalte sansebedrag, hallucinationer eller ideer, der kan ligne vrangforestillinger, og som sædvanligvis optræder uden ydre provokation
Udredning og behandling af skizotypisk sindslidelse
Vi har speciale i ‘selvforstyrrelser’ og fænomenologisk psykiatri og har igennem mange år arbejdet med udredning og psykoterapi heraf.
Udredning af skizotypi foregår som et grundigt interview, bl.a baseret på en interviewguide, der er udviklet til at undersøge ovennævnte selvforstyrrelser.
Behandling af skizotypi tager udgangspunkt i den unikke situation, personen befinder sig i. Ofte fokuseres der i terapien på:
- At få viden om lidelsen og særligt om selvforstyrrelser
- At begrænse tvangsagtige tanker / grublerier
- Samværet med andre, eventuelt øve sig i sociale færdigheder
- Social isolation
- Identitetsfølelse
- Mestring af mikropsykoser
- Træning i at kunne træffe beslutninger
- At bedre kropsfornemmelsen