Generaliseret angst
Generaliseret angst (forkortes GAD) er en tilstand hvor man konstant oplever udtalte bekymringer, diffus angst, anspændthed og nervøsitet.
Bekymringerne handler om alle mulige ting (generaliseret), men centrerer sig typisk om angsten for, at man ikke kan klare hverdagsbegivenheder eller større ting, som at der kan ske noget alvorligt med en selv eller ens nærmeste.
Man bruger meget tid på at forestille sig ting, der kan ske eller gå galt og på hvilke konsekvenser det vil få for ens liv (‘hvad-nu-hvis-tanker’. Bekymringstankerne opstår uden for ens kontrol, er overdrevne og urealistiske.
Undersøgelser peger på, at mange mennesker med GAD ikke søger behandling, fordi de ikke genkender tilstanden som angst. GAD har ganske stor indflydelse på, hvordan man lever sit liv og medfører en høj grad af lidelse. Bekymringerne fører ikke til løsninger, men vil tværtimod ofte komme til at spænde ben for konstruktiv problemløsning. Ofte gør man uhensigtsmæssige ting for at få afstand til bekymringstankerne, fx at holde sig evigt beskæftiget med praktiske gøremål ude af stand til at slappe af. Man forsøger måske at berolige sig selv ved lidt for ofte at ringe til sine nærmeste for at sikre, at der ikke er sket dem noget. Måske undgår man steder, man forbinder med risiko for ulykker eller overfald. Mange bruger også alkohol til at finde ro.
Fysiske symptomer på angst
Den ængstelighed og nervøsitet, der følger af bekymringstankerne giver sig også til kende i form af kropslige, fysiske oplevelser, som typisk vil være:
- Hjertebanken
- Åndenød
- Kvalme eller uro i maven
- Koncentrationsbesvær
- Svimmelhed
- Uvirkelighedsoplevelse
- Muskelspændninger
- Søvnvanskeligheder
- Rastløshed
- Tendens til sammenfaren
- Irritabilitet
Udover bekymringer om negative ting, der kan ske, opstår der også ofte bekymringer over det faktum, at man bekymrer sig. Man kan fx være bange for, om bekymringerne kan skade ens fysiske helbred (‘jeg får kræft af at bekymre mig’) eller at man kan blive sindssyg af at bekymre sig for meget.
På den anden side, er der til bekymringerne ofte knyttet tanker om, hvilken funktion de tjener. Fx er en udbredt tanke: ‘Hvis jeg blot bekymrer mig om det, der kan ske, er jeg forberedt på det værste’ eller ‘bekymringerne hjælper mig til at løse problemer og bevare kontrollen’.
Kognitiv adfærdsterapi af GAD
Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi kan behandle GAD. Ofte vil man også inddrage nyere grene af kognitiv adfærdsterapi (ACT, metakognitiv terapi).
I terapien arbejdes der med forskellige strategier. Vigtigt er psykoedukation (undervisning i GAD). Derudover arbejdes der med afslapningsteknikker, teknikker til ikke at lade bekymringerne fylde så meget, øvelser i at betragte bekymringer som det, de er, nemlig blot tanker samt øvelser i at kunne udholde ubehagelige tanker og følelser.
Kontakt mig gerne her for at høre mere om et behandlingsforløb.