Socialfobi
Socialfobi er angsten for samvær med andre mennesker. Særligt frygtes andres opmærksomhed, andres blikke, at blive kritisk vurderet eller gjort til grin og at opføre sig pinligt.
Man vil naturligt i sociale situationer få et stort selvfokus, dvs. opmærksomhed rette mod sig selv i en overdreven grad samt tanker om, hvad andre måtte tænke om en. Der kan være tale om angst knyttet til bestemte situationer, typisk forbundet med præstation eller angsten kan mere bredt handle om hele den person, man er.
Ofte er der tale om angst for at komme til at rødme,svede, ryste på hænderne, kaste op eller få pludselig trang til at gå på toilettet. Der vil typisk være angst forbundet også med tiden op til og efter en frygtet begivenhed. Tiden op til vil ofte blive brugt til at (over)forberede sig, fx i forhold til at indøve ting man kan sige eller gøre i en bestemt situation, hvilket skaber det man kalder forventningsangst. Efterfølgende vil situationen ofte blive kritisk gennemanalyseret med fokus på alt det, man synes gik skidt.
En konsekvens af socialfobi er meget naturligt, at man forsøger at undgå situationer, som man oplever som angstprovokerende, hvilket kan føre til forskellige grader af social isolation.
Ofte vil man benytte ‘sikkerhedsadfærd’ for at mindske angsten, fx at forøge at skjule halsrødmen, at være tavs i selskab med andre eller at overforberede sig til en bestemt situation. Konsekvensen af disse strategier kan blive, at man faktisk kommer til at opføre sig lidt underligt og kejtet, hvilket således kan vedligeholde angstens onde cirkel.
Kognitiv adfærdsterapi af socialfobi
Kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform ved socialfobi og anbefales af Sundhedsstyrelsen. I behandlingen vil fokus lægges på at finde ud af, hvad der vedligeholder angsten. Der arbejdes med at omstrukturere det tankeindhold, der ikke synes realistisk og med at øve sig i at se tankerne som det de er – netop blot tanker. En vigtig del af behandlingen handler om at finde alternative strategier til selvfokus, sikkerhedsadfærd og undgåelse af sociale situationer. Eksponering og adfærdseksperimenter er endvidere vigtige dele af behandlingen. Hvor der er behov for det, kan der trænes sociale færdigheder Læs mere her