Bipolar affektiv sindslidelse (bipolar lidelse)
Bipolar lidelse er karakteriseret ved periodevise udtalte svingninger i stemningslejet i form af mani/hypomani og depression. Ofte vil der være ‘neutrale’ faser indimellem.
For at man kan tale om bipolar lidelse, skal der have været mindst to episoder, hvoraf minimum den ene skal have været en mani eller hypomani.
En mani er kendetegnet ved en unaturlig opstemthed eller en voldsom irritablitet eller vrede. Der vil være en oplevelse af at tænke hurtigt, få mange ideer og andre omkring en vil beskrive, at man taler meget, er mere urolig og rastløs end normalt, ar forhøjet selvfølelse, nedsat selvkontrol og der kan ses upassende, hæmningsløs adfærd. Ofte er der øget sexlyst, et stort pengeforbrug og for nogle øget brug af alkohol og stoffer. I en mani vil der ofte være nedsat søvnbehov og mindre søvn end normalt kan derfor være et advarselssignal i forhold til udvikling af en mani.
Efter første mani vil der være en ganske høj risiko for at man udvikler en ny mani, hvorfor forebyggelse og tidlig indsats er afgørende.
En hypomani er kendetegnet ved stort set de samme symptomer men i lettere grad.
En depression ved bipolar lidelse er karakteriseret ved samme symptomer som ved en depressiv lidelse uden manier.
Behandling af bipolar lidelse
Det er vigtigt, at bipolar lidelse opdages og behandles så tidligt som muligt, da man ved, at dette giver bedre prognose.
En central del af behandlingen vil især i starten af et behandlingsforløb være rådgivning og psykoedukation (undervisning). En del af terapien vil handle om at undersøge udløsende, vedligeholdende og beskyttende forhold i forhold til at udvikle en mani eller depression.
Tilbagefaldsforebyggelse er central, fx i form af træning i at kunne se tidlige tegn på depression og mani.
Vi vil ofte arbejde med regisrering af stemningsudsving, søvn, belastende begivenheder o.l. med henblik på at nå til et fælles overblik.
For nogle er der behov for at arbejde med struktur og overblik i dagligdagen.
Andre emner i behandlingen kan være:
- Stresshåndtering.
- Accept af de sårbarheder, der må tages hensyn til.
- Bearbejdning af skyld og skam forbundet med handlinger udført under maniske episoder.
Inddragelse af pårørende vil ofte være vigtigt, idet pårørende ofte har brug for rådgivning og vejledning til, hvordan de bedst støtter i henholdsvis den maniske som depressive fase.
Der findes i det psykiatriske system gratis tilbud til fx nydiagnosticeret bipolar lidelse. Din egen læge kan henvise hertil.