Skizofreni
På samme måde som ved skizotypi beskriver mange mennesker med skizofreni det man kan kalde ‘selvforstyrrelser’. Det kan fx være en vedvarende og oftest pinagtig oplevelse af ikke helt at kunne mærke sig selv, finde ud af hvem man er eller ikke at være i en levende kontakt med omverdenen.
Ofte beskrives desuden en følelse af fremmedgørelse, oplevelsen af ikke at være rigtigt til stede eller ikke at kunne blive følelsesmæssigt påvirket. Forholdet til kroppen kan opleves som distanceret eller man kan have en oplevelse af, at ens psyke og krop ikke rigtigt passer sammen. Disse eksempler er blot et ganske lille udpluk af, det man inden for den fænomenologiske tradition kalder ‘selvforstyrrelser’.
Dertil kommer forskellige psykotiske symptomer som fx det at høre stemmer eller at have vrangforestillinger. Mange oplever også det man kalder negative symptomer fx apati, initiativløshed, at man ikke taler så meget o.l
Jeg har igennem mange år arbejdet med udredning og behandling af skizofreni og er specialiseret i ‘selvforstyrrelser’ og fænomenologisk psykiatri.
Behandling af skizofreni
Fordi skizofreni indebærer psykotiske symptomer, vil behandlingen oftest også indebære psykofarmaka (antipsykotiske præparater) ved en læge (gerne psykiater).
Fra en psykologisk vinkel er typiske elementer af et terapiforløb fx:
- Psykoedukation (undervisning i forskellige aspekter ved skizofreni)
- Rådgivning og vejledning
- Mestringsstrategier ift psykotiske symptomer – fx hvad kan man gøre, hvis man hører stemmer, føler sig overvåget, forfulgt eller andet.
- Social færdighedstræning
- Mestringsstrategier ift negative symptomer
- Afdækning af værdier og samtale om, hvordan man bedst kan leve efter disse.
- Pårørendesamtaler, fx med fokus på at hjælpe dine pårørende til bedre at kunne forstå, hvordan det er at være dig.