I psykoedukationen øger man viden om PTSD og de PTSD relaterede symptomer. Derudover arbejder man med den undgåelse i ens handlinger, PTSD´en typisk har medført. Det foregår ved at eksponere sig for eksempelvis lugte, lyde, steder, der trigger erindringerne om traumet/traumerne. Opgaven er med arbejdet fra terapien at være i situationerne længe nok til, at du erfarer, at selvom der er lighed mellem traumesituationen og den aktuelle situation, så er der aktuelt ingen fare tilstede. Ved at nå til den erfaring vil angsten og de fysiske symptomer dale, så det bliver lettere at være i den typer situationer fremover. I in-vivo eksponering vil man genfortælle et specifikt traume gentagende gange. Gentagelsen er afgørende for at erfare, at det at tale om traumet ikke er farligt og ubehaget vil dale ved gentagelsen. I forlængelse af in vivo-eksponeringen arbejder man med de tanker og følelser, der dukkede op i genfortællingen af traumeepisoden. Der kan udover angsten være svære følelser som skyld, skam, vrede og andre svære følelser. Over tid vil flash backs, mareridts og undgåelsesadfærd reduceres eller helt forsvinde. Det alarmberedskab mange med PTSD oplever vil ligeledes dale.  

Det er ikke retraumatiserende at tale om traumet, men det er følelsesmæssigt krævende. Når man taler om traumet vækker man ubehagelige følelser, som man typisk forsøger at undgå. I forløbet vil man få bearbejdet traumet, og man vil opleve at traumet/traumerne ikke er styrende for ens livsførelse.  

Et terapiforløb med Prolonged exposure vil typisk strække sig over 12-15 sessioner af 1½ times varighed pr session, og der vil være hjemmearbejde imellem sessionerne.