Grundkursus i psykiatri – beskæftigelsesmæssige hensyn
Hvordan tilrettelægger man en beskæftigelsesrettet indsats med succes i samarbejde med borgere med psykiske lidelser?
På mange arbejdspladser kan der være brug for kompetenceudvikling af medarbejderne i form af mere viden om:
- Psykiske lidelser som angst, OCD, depression, bipolar lidelse, PTSD, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, personlighedsforstyrrelser, skizotypisk sindslidelse, skizofreni m.fl.
- Hvordan det psykiatriske behandlingssystem er opbygget og hvordan man navigerer i det: Hvem kan henvise hvem og til hvad?
- Den gode samtale – hvad skal man være opmærksom på i samtalen med mennesker med psykiske lidelser.
- Hvordan påvirker psykisk lidelse / sårbarhed beskæftigelsesmæssige tiltag. Redskaber til, hvordan man kan undersøge, om der er særlige forhold man skal tage, hvordan man bedst støtter, viden om hvordan stress påvirker de enkelte psykiske lidelser.
Vi ved at bedre forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse og øget viden om udfordringerne ved de forskellige lidelser kan være med til at hjælpe borgere med psykiske lidelser til fastholdelse eller til at komme tilbage i beskæftigelse og ikke mindst en følelse af at blive mødt og forstået for den, der har psykisk lidelse.
Vi kan målrette et kursus i psykiatri til jeres medarbejderes ønsker og behov.
Form
Undervisere
Camilla Skovgaard Poulsen og / eller Lisbeth Böttzauw.
Vi er begge specialpsykologer med mangeårig erfaring fra psykiatrien og 4-årig efteruddannelse som specialpsykologer i psykiatri.
Vi har igennem flere år afholdt den her type kurser til forskellige målgrupper.
Opfølgning og supervision
Vi anbefaler, at når man har afholdt kurset planlægger et supervisionsforløb for at sikre, at medarbejdere bibeholder den kompetence, de har lært på kurset, samt fortsat udvikler deres kompetencer. Formålet med supervisionen er ligeledes at skabe en rum, hvor man kan sparre om den svære samtale, mødet med den der kæmper med psykisk lidelse. Hvordan man passer på sig selv og sin egen trivsel som medarbejder i mødet med den der kæmper med psykisk lidelse. Alt sammen for at øge det samlede kompetenceniveau og sikre høj medarbejdertilfredshed og undgåelse af omsorgstræthed.