Stress

Stress udvikler sig typisk snigende. Midt i travlheden eller andre belastende forhold i tilværelsen får man ofte ikke lyttet til faresignaler, og det kan virke ganske uoverskueligt at standse op, geare ned eller planlægge større forandringer.

Stress er ikke noget, der blot ‘kommer inde fra’, men må forstås ud fra den sammenhæng, man befinder sig i, arbejdsmæssigt eller i privatlivet. Som en reaktion på noget, der bebyrder en og som man ikke har ressourcer til at tackle. Samtidig er af det vi oplever også afgørende for, om vi finder det stressende. Hvis man fx har en grundlæggende antagelse om, at man bør gøre alting perfekt og at man skal klare det alene, vil det være langt mere stressende at have mange opgaver på sit job, end hvis man kan tænke, at det er ok at gøre det så godt man kan og spørge kolleger om hjælp.

Når stress tager over

Man vil ofte føle sig ganske magtesløs over for de udfordringer, man står med. Stress medfører manglende overblik og overskud, træthed og det kan være svært selv at se sin situation klart og ikke mindst at få handlet på den.

Ofte går personer med stress alt for længe med symptomer uden at søge behandling. Mens kortvarig stress (timer eller dage) kan være med til at præstere bedre, er langvarig stress belastende for vores krop og psyke. Kroppen er ikke indrettet til at være i stresstilstand over længere tid, fx er den ikke gearet til at have en vedvarende høj produktion adrenalin og kortisol. Længerevarende stress er forbundet med øget risiko for at udvikle angst og depression samt at udvikle / forværre fysiske sygdomme. Der er derfor god grund til at søge professionel hjælp

Typiske symptomer forbundet med stress

Symptomerne er uspecifikke, dvs. de vil også kunne ses ved andre psykiske problemer, fx angst og depression. Hvis du har oplevet flere af disse symptomer i over én uge, vil det være en god idé at søge professionel hjælp mhp at få afklaret, hvad der er på færde.

Behandling af stress

Behandling af stress vil typisk indebære flere elementer:

  • Undervisning (psykoedukation) i stress.
  • Konkret vejledning i forhold til hvordan symptomerne bedst håndteres og instruktion i konkrete hverdags-teknikker.
  • Mindfulness- og vejrtrækningsøvelser.
  • En fælles undersøgelse af belastningerne i dit liv og af om noget bør ændres. Når man søger hjælp pga stress er det højst sandsynligt nødvendigt, at man må sætte tempoet ned. Idet dette netop grundet stresstilstanden ofte vil forekomme ganske uoverskueligt, vil du kunne få vejledning og råd i forhold til dette.
  • En undersøgelse af dine værdier.
  • Ofte inddragelse af din nærmeste pårørende og arbejdsgiver.

Ofte er 5-8 sessioner nok til at hjælpe dig godt på vej.

Kognitiv adfærdsterapi af OCD

Sundhedsstyrelsen skriver i ‘National klinisk retningslinje for behandling af OCD’ (2016), at kognitiv adfærdsterapi bør være førstevalg til behandling af OCD: sundhedsstyrelsen.dk

Terapien vil tilrettelægges ud fra, om der er tale om overvejende tvangstanker eller -handlinger. Centrale elementer i behandlingen er psykoedukation, eksponering, øvelser til at kunne rumme svære følelser, omstrukturering af tankeindhold samt forskellige øvelser og teknikker til at kunne acceptere tankerne som det de er, netop blot tanker.

Lider du af OCD, er det vigtigt at komme hurtigt i gang med behandling. Jo længere tid man venter, jo sværere kan OCD være at behandle.

OCD findes i forskellige grader, hvilket naturligvis gør behandlingsforløb – herunder længden – forskellige. Der findes gratis gruppebehandling (kognitiv adfærdsterapi) for OCD i psykiatrien med henvisning fra egen læge. Ventetiden kan dog være relativt lang. Ved opstart i individuelt forløb hos mig inden eventuel gruppeterapi i psykiatrien gives en grundig overlevering til, hvis man ønsker dette. Kontakt mig gerne for drøfte muligheder for behandling. Læs mere her

Bestil tid til en samtale

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt med en bekræftelse eller forslag til tid.